Lær metoderne til at forudse fremtiden

På Future Navigators 2 dages intensiv grundkursus i fremtidsforskning lærer du teknikkerne, metoderne og systemerne, der gør dig i stand til at navigere i fremtiden og til at se det, som de andre ikke har set endnu. Du lærer metoden i trendspotting og hvordan du nemt kan implementere fremtidsforskningen i din hverdag. Du lærer også, hvordan du bruger trends strategisk til at skabe nye løsninger, produkter, muligheder og perspektiver for dig, din virksomhed eller din organisation.

PRIS:  7.999,- + MOMS.

TILMELDING 

Tilmelding foregår via denne formular. Når du er sat på holdet vil du modtage en retur mail med information om kurset og en forberedende hjemmeopgave.

Betaling foregår via faktura.

Næste kursus

Soho Kontorhotel
Flæsketorvet 68, 1
1711 København V

Spinderihallerne
Spinderigade 11E
7100 Vejle

Hvem er kurset for?

Kurset er for dig, hvis

Du er dedikeret

og vil gerne videreudvikle dig selv og dine kompetencer

Du har altid interesseret dig for fremtiden

og vil gerne lære metoderne og teknikkerne som fremtidsforskerne bruger

Du vil kultivere din egen innovationskapacitet

og huskes for at have skabt nye, meningsfulde løsninger

Du vil gerne udvide dit professionelle netværk

og arbejde sammen med andre ligesindede

Du vil gerne gøre din virksomhed og dig selv klar til fremtiden

Du vil gerne kunne spotte de vigtige ting, som kommer

så du kan handle i tide og skabe værdi og være pioner på dit felt

Ansat i en virksomhed med ansvar for strategi

eller udvikling af nye produkter

Ansat i en virksomhed med ansvar for marketing og kundestrategi

Ejer/leder, der vil have redskaber til at være endnu mere visionær

Selvstændig/iværksætter

med behov for at kunne være på forkant med din niche

Super nysgerrig på fremtiden, samfundet og mennesket

og ønsker gøre en positiv forskel i verden

Kurset er særlig relevant for

Din kommende værktøjskasse

På dette kursus i fremtidsforskning bliver du trænet i fremtidsforskerens værktøjskasse, som indeholder forskellige teknikker, metoder, modeller og digitale platforme. Og nej, du skal ikke være en haj til IT for at kunne være med. Vores metoder er nemme at lære og kan bruges on-the-go fra dag 1.

Fremtidsforsker-typerne

Hvem er du som fremtidsforsker? Det er dit udgangspunkt, så du ved, hvordan du skal placere og bedst anvende alt det du lærer i forhold til din personlighed og virke.

Metodisk nysgerrighed

Hvordan du samler dine observationer med vores metode og ved brug af to forskellige digitale platforme.

Futuregraphic

Modellen der benyttes til at designe fremtidsperspektiver og give dig og din organisation et overblik over de vigtigste trends. Ud fra disse trends viser modellen hvad du skal skabe, stoppe og hvilke nye egenskaber dette kræver, samt hvordan du får alle med på denne rejse.

Lytte højere

Hvordan du ændrer dit perspektiv, ser tingene ude-fra-ind og stiller de rigtige spørgsmål. Du lærer med andre ord at høre det usagte, fornemme dybereliggende behov og – ikke mindst – opsøge irritation!

Trendspotting

Hvordan du spotter, vurderer og kategoriserer trends. Inden du har set dig om, kan du med det blotte øje vurdere trends og kortlægge deres væsentlighed for dig. Du bliver i stand til at se mønstre og identificere tabuer og blinde vinkler. Desuden er trendspotting tæt koblet med ide-generering, så hvis du trendspotter regelmæssigt, dvs. dagligt, lover vi, at du inden for 66 dage er intet mindre end en “idea machine”. Bonus!!!

Trendcards

Metoden til at formulere dine observationer kort og præcist og herved omsætte kaos til orden. Trendcards – eller på dansk, trendkort – laves digitalt, hvorfra vi omsætter dem til fysiske kort Trendkortene udgør grundstenene for at mappe og bygge fremtiden. Bonus: Du får dit personlige og vaskeægte Future Navigator trendkort-sæt med dig hjem som pdf.!

Buddy-teams

En arbejdsform, hvor du arbejder tæt sammen med en makker igennem kursets tre uger. Du har ryggen på din buddy, og din buddy har ryggen på dig. Din buddy kan hjælpe dig med at spotte dine blinde vinkler og støtte dig i din egenskabstræning. træne dine egenskaber. En fantastisk arbejdsform, du kan tage med dig tilbage og inspirere din arbejdsplads med.

Online fællesskab

Der holder langt ind i fremtiden. Buddy-koncepten og fællesskabstankegangen stopper ikke efter kurset, men lever videre på Facebook. Her kan du møde alle, der har deltaget i vores kurser og master classes, og fortsætte med at trendspotte og træne dine fremtidsmuskler. Desuden samler vi alle fremtidsnavigatører en gang om året, hvor vi deler nye trends og perspektiver og kommer hinanden ved.

Det lærer du

UGE 1

1. UNDERVISNINGSDAG

– DU FÅR HANDS-ON ERFARING MED FREMTIDSFORSKERENS VÆRKTØJSKASSE

Du får en introduktion til fremtidsforskningen metoder, øvelser med trendspotting og kommer godt i gang med de digitale plaforme, vi bruger til at organisere research og observationer. Du lærer at lytte højere, opsøge irritation, stille de rigtige spørgsmål, ændre perspektiv og omprogrammere dig selv til at se det, som alle de andre ikke ser – eller ikke kan se.

UGE 2

DIGITALT MATERIALE OG TRENDSPOTTING TRÆNING

– DU TRÆNER DINE FREMTIDSMUSKLER PÅ DIN EGEN HJEMMEBANE

Tiden imellem de to undervisningsdage er til, at du skal dybere ind i fremtiden. Du får adgang til et træningssite med en masse materiale, som du frit kan boltre dig i. Har du ikke den store tid til rådighed i denne uge, kan du ligeså gå i dybden med materialet på et senere tidspunkt, hvor det passer dig. At have været igennem materialet er ingen forudsætning for at få fuldt udbytte af 2. undervisningsdag. Til gengæld skruer vi bissen på, når det kommer til træning af din trendspotting-muskel. Med hård pisk kræver vi, at du spotter mindst 100 trends, til vi ses igen. Spøg til side. 3 trends er kravet, men med stærk opfordring til, at du spotter mange flere. Man bliver kun en god fremtidsforsker, hvis man spotter trends hver dag, opsøger irritation hver dag, stiller kritiske og dumme spørgsmål ofte, læser medier du ikke plejer at læse og starter samtaler med mennesker, du ikke kender og som er anderledes end dig. Så ja, det er alt det, du skal i den mellemliggende uge. Ingen sagde, at fremtiden skulle komme nemt til dig ?

UGE 3

2. UNDERVISNINGSDAG

– DU ARBEJDER STRATEGISK MED FREMTIDEN OG OVERSÆTTER TRENDS TIL EGENSKABER

På baggrund af alt det, du har indsamlet og spottet i den foregående uge (samt det som Future Navigator giver dig i form af trends og perspektiver), skal vi arbejde med fremtidsmodellen Futuregraphic. Vi tager udgangspunkt i dit eller din arbejdsplads’ interesse- eller kerneområde. Her bruger vi Futuregraphic til at skabe strategisk overblik, sortere ud i trends, identificere aktuelle og fremtidige udfordringer og muligheder og til at lave en konkret handlingsplan for, hvad du skal skabe og træne for at blive din egen fremtidshelt.

RESULTAT

Du vil efter dette forløb være i stand til at kunne give input til:

Strategi, ideudvikling, produktudvikling, nye kundeperspektiver, nye brugerperspektiver, nye forretningsområder, nye kunder og ikke mindst hvordan du/I på et strategisk niveau griber udvikling og fremtid an i din/jeres virksomhed eller organisation

Kort sagt: Et fremtidsoverblik, der giver dig retning og en prioritering af, hvad der skal gøres i morgen og fremover.

Mød dine undervisere

Henrik Hovgaard

Fremtidsforsker og underviser

Henrik har arbejdet i Future Navigator i mere end 10 år og har gjort det til sin fornemste opgave at oversætte fremtidsforskning – en kompleks og tværfaglig disciplin – til strategisk relevante og nemt implementerbare metoder, som kan bruges af virksomheder og organisationer uanset branche. Henrik har en baggrund som skolelærer, rollespiller, globetrotter, dykker, farmand og historiefortæller. Han har desuden en Cand.IT i digital design fra Aarhus Universitet.

E-mail: hh@futurenavigator.dk
Telefon: 31 10 02 55

LISELOTTE LYNGSØ

Fremtidsforsker

Liselotte er partner i Future Navigator. Hun har en uforlignelig evne til at formidle mentale billeder, der får dig til at opleve fremtiden og de spørgsmål den stiller. Samtidig inspirerer hun folk til at se frem mod nye fælles mål og ikke mindst: giver redskaberne til at nå dem.
Liselotte har mange års erfaring med at implementere fremtidsforskningens metoder i virksomheder verden over, så glæd dig til at lære fra en af verdens bedste fremtidsforskere.

E-mail: LLL@futurenavigator.dk
Telefon: 2285 1585

Anne Skare Nielsen

Fremtidsforsker og underviser

Anne er både en tornado, som kan løfte dig op og udvide din horisont, og orkanens øje, der kan give dig ro og fokus, så du kan vælge din rolle i fremtiden. Anne arbejder med små og store organisationer, både i Danmark og i udlandet, og bliver jævnligt benyttet som ekspert i medierne. Hun er i høj kurs om foredragsholder og provokatør over hele verden, men har det allerbedst sammen med “kanvil’lerne”: Dem der brænder for det, de laver og tror på, at de sammen kan gøre en forskel.

E-mail: anne@futurenavigator.dk

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Når du har sendt en mail til Henrik, vil i løbet af 24 timer modtage svar om du er kommet med på holdet.

Cirka en uge inden kursusstart modtager du en mail med et link til alt kursusmaterialet, som du kan downloade eller studere online.

På undervisningsdage starter vi kl. 9 og slutter kl. 15.

Vi anbefaler, at du tager computer, tablet og/eller telefon med, da du skal bruge et device til at trendspotte og komme på de digitale platforme. Det er dog ikke en forudsætning for at deltage på kurset.

Vi serverer kaffe og te hele dagen, og vi spiser frokost sammen cirka kl. 12. Frokost er inklusiv prisen. Du er også velkommen til at medbringe din egen frokost.

Future Navigator forbeholder sig rettighederne til at aflyse eller tilbyde omrokeringer af alle kurser.

TILMELDING 

Tilmelding foregår via denne formular. Når du er sat på holdet vil du modtage en retur mail med information om kurset og en forberedende hjemmeopgave.

Betaling foregår via faktura.

Næste kursus

Soho Kontorhotel
Flæsketorvet 68, 1
1711 København V

Spinderihallerne
Spinderigade 11E
7100 Vejle